δοιϲωκι

Etymologi

Från δοιϲαϛ (“tysk”) + -ωκι (“"-ska", språk”)

Substantiv

δοιϲωκι (δοιϲωκι)

1. tyska (språk)

Deklination

Inflektion
	Verbkasus									Substantivkasus
Kasuslös form	Absolutiv	Ergativ	Dativ	Lokativ	Ablativ	Instrumentalis	Abessiv	Essiv formal	Kausativ	Genitiv	Essiv-modal	Komitativ
δοιϲωκι	δοιϲωκιν	δοιϲωκιϧ	δοιϲωκισ	δοιϲωκιμ	δοιϲωκιϥ	δοιϲωκιφ	δοιϲωκιθ	δοιϲωκιγ	δοιϲωκιλ	δοιϲωκιβ	δοιϲωκιχ	δοιϲωκιρ